"Vi er skabt til at stråle, som børn gør…
Og når vi lader vores eget lys skinne,
giver vi ubevidst andre mennesker tilladelse til at gøre det samme"
~Uddrag fra digtet "en tilbagevenden til kærlighed" af Marianne Williamson
Her på falderebet til en ny tid - en overgang - som kroppen naturlig vil og må igennem, ja, så kommer vigtigheden af at stå i mit eget lys endnu tydligere frem. Essensen i at huske at sende taknemmeligheden mod mig selv; den jeg er, og det jeg har bedrevet.
Jeg har praktiseret taknemmelighed i mange år og finder det let og nærende at være taknemmelig for min familie, venner, hund, for mine arbejdsopgaver og for naturen omkring mig mv. Men det er sjældent eller faktisk næsten aldrig, jeg husker mig selv i ligningen.
Men er det ikke egoistisk at praktisere at stå i sit eget lys og være selv-taknemmelig, og tør du det i Jantelovs-Danmark? Ja, for jeg tror faktisk, det er vejen frem. Når vi tør at stå i vores eget lys, er det også lettere at lade andre lyse op, som linjerne fra Marianne Williams digt så fint beskriver. Når vi husker at anerkende os selv, for alt det, vi gør, og ikke kun har fokus på det, vi ikke gør så godt (hvilket jeg og mange andre er verdensmestre i), så bliver verden et bedre sted.
At stå i eget lys betyder på ingen måde, at vi er bedre end andre, men bare at vi ligesom alle andre har gode evner og kvaliteter. Og når vi lyser på os selv med taknemmelig, lyser vi jo også faktisk også på alle dem i vores liv, som har været med til at give os vores kvaliteter og evner.
At stå i eget lys er en god hjælp til at bryde hjernens negativitets-bias, som gør det så let for os at lyse på det, vi gør knap så godt. Husk på, når du f.eks. kritiserer dig selv i forældrerollen, så er det, det du giver fokus, og det der således fylder og vokser i dit liv. Verden er så meget mere nuanceret. Ja, vi fejler som forældre og i livet generelt, men vi gør også så meget godt, som er værd at fejre og kaste lys på. En metafor, jeg ofte bruger, er et puslespil med 1000 brikker; når du kritiserer dig selv for én brik i spillet (som i dit sind muligvis kan fyldes ligeså meget som hele spillet), ja, så er der faktisk stadig 999 andre facetter af dig. Så næste gang, du kritiserer dig selv for f.eks. at være en dårlig mor eller far, så husk de andre 999 brikker og øv dig i at lyse på dem. For når du begynder at tro på, at du faktisk er god nok og lader dig selv stå i lyset, ja, så vokser denne evne, og du vil opleve livet mere lyst og indholdsrigt. Og ja, dermed også blive bedre til at lade andre lyse op!
Så et af mine fokusområder i 2025(foruden tillid og kærlighed) er at stå i mit eget lys og huske på også at rette taknemmeligheden mod mig selv. Måske dette fokus også kan hjælpe dig?
Hvis du har brug for hjælp til det, kan du f.eks. tilmelde dig taknemmelighedsgruppen, der starter torsdag den 10. april fra 10-11:15 og løber i fire uger. Alternativt kan du - hvis du trænger til at lyse mere på dig selv og møde dig selv venligt, når du er udfordret - deltage i 6-ugers forløbet "Self-Compassion", der starter allerede torsdag den 20. februar fra 9:30-11:45.
For jer, der er lokaliseret i Jylland, så kommer jeg til Århus, Esbjerg og Odense og holder foredrag om Self-Compassion og det at stå i eget lys i uge 5. Datoerne og steder bliver snart offentliggjort via Depressionsforeningens hjemmeside. De kommer også til at fremgå på min egen hjemmeside.
Jeg håber, at dit 2025 kommer til at stå i lyset, venligheden og taknemmelighedens tegn.
Mange kærlige nytårshilsner fra Dorte
PS. Du finder meditationen "At anerkende egne kvaliteter" nederst på siden, og her finder du resten af digtet "En tilbagevenden til kærlighed" af Marianne Williamson:
En tilbagevenden til kærlighed
Vores største frygt er ikke, at vi er utilstrækkelige.
Vores største frygt er, at vi er langt stærkere, end vi kan vide
Det er vores lys, ikke vores mørke, der skræmmer os.
Vi spørger os selv: ”Hvordan kan jeg være begavet, smuk, talentfuld, fabelagtig?
Men egentlig: ”Hvorfor ikke dig?”
At spille lille hjælper ingen overhovedet
Der er intet oplyst i at underspille sig selv, så andre ikke føler sig utrygge i ens selskab.
Vi er skabt til at stråle, som børn gør…
Og når vi lader vores eget lys skinne,
giver vi ubevidst andre mennesker tilladelse til at gøre det samme.
Når vi befries fra vores egen frygt, sætter vores kærlige forbundne nærvær automatisk også andre fri.
Arrangementer
Foredrag: fra Selvkritik til self-compassion
Mandag den 27. januar i Århus - sted følger senere
Tirsdag den 28. januar i Esbjerg - sted følger senere
Onsdag den 29. januar i Odense - sted følger senere
Tidspunkt - forventeligt fra 19-20:30 og sted fremgår snart på Depressionsforeningens hjemmeside samt på https://da.mindthebusymind.dk/
...............
6 ugers forløb - opstart torsdag den 20. februar
Mindful self-compassion Fra selv-kritik til selv-compassion
Compassion er hjertet i mindfulness, så hvis du gerne vil komme tættere på hjertet og finde din indre ven og mere ro og glæde, så er dette kursusforløb noget for dig. Der arbejdes løbende med at opdyrke mildhed, robusthed samt at stige af tanketoget.
Du kan læse mere her
(Forløbet tilbydes også individuelt)
...............
Opstart: Torsdag den 10. april, 2025
Meditationsgruppe:Mindfulness og Taknemmelighed
Har du lyst til at praktisere taknemmelighed og meditere sammen, så er denne meditationsgruppe noget for dig ...
Taknemmelighedstræning kan være en af de største veje til mere velvære. Det kan være en sand hjerteåbner og studier viser, at taknemmelighedstræning kan give os mere energi, øge andelen af positive følelser, gøre os mere rummelige og hjælpe på nattesøvn med videre.
Tilmelding HER eller ved at sende en e-mail til Dorte@mindthebusymind.dk
Til Dig
Meditation: at anerkende egne kvaliteter
Comments