top of page
Søg
  • Forfatters billedeDorte Olivarius Koustrup

Taknemmelighed som en hjertevarmer og forløser


Taknemmelighedstræning kan være en af de største veje til mere velvære. Det kan være en sand hjerteåbner og studier viser, at taknemmelighedstræning kan give os mere energi, øge andelen af positive følelser, gøre os mere rummelige og hjælpe på nattesøvn osv..


What do happy people have in common?

The appreciate what they have.

~ Chris Woodman


En måde at træne taknemmelighed på er at anvende mindfulness og kaste et lys på det, vi allerede har. På det, der fungerer i vores liv, i stedet for at følge hjernens negativitets-tendens, som ofte har fokus på det, der ikke fungerer, og det vi mangler/gerne vil have mere af. Det er jo desværre ofte sådan, at det først er, når vi mister noget eller nogen, at vi indser, hvor betydningsfuldt det har været.


Taknemmelighed kan trænes - ligesom vi kan træne at lære et nyt sprog, og jo mere træning, jo bedre. Taknemmelighed er for mig en sand hjertevarmer og kan hjælpe mig, når jeg er udfordret. Når jeg kommer i kontakt med mit taknemmelige hjerte og går ud i verden derfra, skal der mere til at slå mig ud.


Når jeg møder det svære fra et taknemmeligt sted, er det som om, at ængstelighed forløses og fylder mindre, og tanker og følelser, der er tæt på at overvælde mig, ikke får samme greb i mig.


Jeg var i onsdag til en scanning på Bispebjerg Hospital grundet en knude i halsen, og da jeg mærkede en nervøsitet over udfaldet af scanning (som gik godt!), tyede jeg til taknemmelighedstræning. Jeg startede med at have fokus på mit åndedræt, lod kroppen hvile tungt mod underlaget og rettede herefter fokus mod mit hjerte. For mit indre sind fremdrog jeg et billede af min brune labrador, dens ubetingede kærlighed til os alle, dens logrende hale og glædesfulde krop, når vi kommer hjem eller vågner op om morgenen. Hvordan kærligheden sendes videre fra den til os, der er i nærheden. Det er magisk! Og herfra flyttede jeg fokus videre mod mine børn, mand, venner og til sidst personalet på Bispebjerg. Sygeplejersken, der så nænsomt og venligt indførte mig i, hvordan scanneren virkede, hvordan jeg skulle ligge stille samt løbende informerede mig om, hvor langt der var igen, og samtidigt fortalte mig, hvor god jeg var til at ligge stille:-)


Alt dette vækkede en enorm varme i mine hænder, hjerte og brystkasse, og frygten for resultatet fyldte nærmest intet i øjeblikket. Det var som om, fokus gik fra hjerne til hjerte.

Jeg har praktiseret taknemmelighed i mange år og ved, at det i perioder ikke altid er lige let. Yderligere oplever jeg ofte kursister, som kan have svært ved taknemmelighedstræning. De føler det som et pres og mærker intet. Taknemmelighed kan nemlig være svært at praktisere, når vi er fanget af tanker og følelser, og kan ikke forceres. Dette og mere mere kommer jeg ind på tirsdag den 1. oktober fra 19-20:15, hvor Depressionsforeningen igen arrangerer en online aften. Denne gang om Taknemmelighed. Alle er velkomne, workshoppen er gratis og finansieret af Depressionsforeningen.


Måske vi ses?


Mange kærlige efterårshilsner fra Dorte


Ps. Hvis du gerne vil prøve kræfter af med taknemmelighed og meditere sammen med andre, kan du også tilmelde dig til meditationsforløbet "Mindfulness og taknemmelighed", som afholdes torsdage i november. 


Du finder links til tilmelding nedenfor:


 

Arrangementer


Tirsdag den 1. oktober fra 19:00-20:15

 Taknemmelighed som en hjertevarmer

Online workshops

Arrangeret af Depressionsforeningen

Tilmelding her

​​

Alle kan deltage!

 

Opstart torsdag den 1. oktobe

Taknemmeligheds-meditationsgruppe


Vi mødes fire gange, mediterer sammen og praktiserer taknemmelighed. I får hver gang nye øvelser, som I kan arbejde med hjemme.​Vi mødes følgende torsdage fra 9:30-10:45 7/11, 21/11, 28/11 og 5/12


Sted: 

Strandvænget 152100 København Ø​


Pris:

kr. 995,-


Du kan læse mere og tilmelde dig her

 

Forår 2025:

Opstart 27. februar kl. 17:00-19:00 

Mere glæde, Færre bekymringer


Kurset "At vække glæden - mere glæde, færre bekymringer" udbydes igen i 2025. Vi starter torsdag den 27. februar.​


Sted: 

Shakti House

Ruthsvej 6, kl. sal.

2900 Hellerup​


Du kan læse mere og tilmelde dig her


 

TIL DIG


Hvis du oplever, at der kommer reklamer midt i meditationen, kan du også finde den her på hjemmesiden

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page