Search
  • Dorte Olivarius Koustrup

Kom foråret i møde med Loving Kindness

Angsten og Kærlig-Venligheden

I disse Corona-dage er der to veje vi kan gå; med enten angsten eller kærlig-venligheden. Det er helt naturligt, at angsten fylder, og at vi går denne vej, men den gør bare ikke særligt meget godt for os. Det kan være svært at tænke klart og være venlig mod os selv og andre, når angsten tager over. Vi bliver måske hurtigere irriterede og frustrerede på andre og møder muligvis også os selv lidt hårdere. Hvis vi istedet vælger at tage venligt imod angsten, så at sige "at holde den i hånden", passe på os selv og herfra vælge at gå med opmæksomheden og venligheden, ja, så kan det være hjælpsomt. Hvordan gør jeg så dette? En af mine undervisere (James Baraz) siger "Anxiety and fear send us up in our head. Grounding brings us down" En vej at komme ned i kroppen igen - mod hjertet og væk fra hovedet - er at lave nogle grounding-øvelser: A) sid stille et øjeblik og mærk alle de steder, hvor kroppen er i kontakt med underlaget (fødderne i kontakt med gulvet, ballerne i kontakt med sædet og hænder i kontakt) alt imens du trækker vejret ind gennem næsen. Måske kan du tælle til fire på en indånding, til fire i pausen mellem indåndingen og udåndingen og til sidst til 6 på udåndingen - alt imens du langsomt ånder ud. B) gå en tur og mærk fødderne i kontakt med underlaget for hvert skridt, du tager. Du kan måske forestille dig, at dine fødderne "kysser" underlaget med hvert skridt, du tager. At gøre det med bare tæer på græs kan føles meget rart. Alternativt kan du stå helt stille og rette al opmærksomheden ned mod fodsålerne i kontakt med underlaget. C) lytte til grounding-meditationen "Bjergmeditationen" på min hjemmeside, eller alternativt "Loving Kindness for a Loved One", som kan være med til at vække kærlig-venligheden mod både dig selv og andre D) bevæge hånden fysisk fra panden mod hjertet for ligesom at illustrere, at du bevæger dig fra hovedet mod hjertet. Gør det evt. igen og igen, imens du siger "lad mig bevæge mig fra hovedet mod hjertet" (eller kroppen, hvis det er lettere for dig at sige:-)). Og så sidde et øjeblik med hånden på hjertet, mærke kontakten og evt. bemærke varmen fra hånden mod hjertet


Forårsforløb: 6-ugers online Mindful Self-Compassion

En helt anden ting du også kan gøre for at komme foråret, dig selv og andre i møde med Kærlig-Venlighed (samt få et andet forhold til dine tanker, opnå øget robusthed og mindre stress) er at deltage i forårsforløbet: 6-ugers online Mindful Self-Compassion, som jeg er så heldig at kunne udbyde sammen med skønne, dygtige Anne Marie Beck fra Life in Motion. Anne Marie har mange års erfaring med at undervise i både Mindfulness og Mindful Self-Compassion. Du kan læse mere om hende her: https://www.lifeinmotion.dk/om-anne-marie-beck


Og du kan læse mere om forårsforløbet og det forventlige udbytte her:

https://da.mindthebusymind.dk/6-week-mindful-self-compassion


Pas godt på jer selv og hinanden i denne udfordrende tid!


Mange varme kærlig-venligheds-hilsner fra Dorte


9 views
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

Mind the Busy Mind by Dorte Olivarius Koustrup I E-mail: dorte@mindthebusymind.dk  I  Phone: 29 28 77 50

Address:  Strandvænget 15, 2100 København Ø, Denmark