Morning Meditations
Talk/workshop
At give glæden plads
Fokus på velvære og stressreduktion
Dorte Olivarius Koustrup fra Mind the Busy Mind vil tage jer igennem nogle timer i glædens tegn.

Praktiske informationer
Vi mødes i cirka 1,5 time til et nærværende og inspirerende oplæg, hvor Dorte fra Mind the Busy Mind guider jer ind i, hvordan mindfulness kan skabe mere ro, glæde og velvære i en travl hverdag.
Hvad får I med?
I løbet af workshoppen får I konkrete redskaber til at:
Stige af tanketoget – og opdage, hvordan mindfulness kan hjælpe jer med ikke at blive fanget i mentale spiraler
Træne nærvær i nu’et, hvor vi mennesker faktisk er allermest glade
Guide hjernen mod det behagelige, så velvære bliver noget, I aktivt kan kultivere
Bruge taknemmelighed, som forskning viser har en markant positiv effekt på trivsel
Møde jer selv med venlighed, især i udfordrende situationer, så tanker og følelser ikke løber af med jer
Hvad indeholder workshoppen?
Oplægget er en blanding af:
Inspirerende fortællinger og faglig viden
Små refleksionsøvelser
Perioder med stilhed
Guidede mindfulness-øvelser
Alt sammen med fokus på at give jer værktøjer, der kan bruges både privat og på arbejdspladsen – også når hverdagen er travl
Formål: At give dig inspiration og praktiske greb til at skabe mere velvære, glæde og mental ro i dit liv
Varighed: ca. 1,5-2 timer
Pris: DKK 9.995- ekskl. moms og transport
For andre typer foredrag - se her
I dag var der fokus på mindfulness og compassion og ikke mindst at træne glæden i de smukke rammer i Multisalen i Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, som en del af arbejdsmiljøugen.
Tak til Dorte Olivarius Koustrup for et flot, inspirerende og personligt oplæg, der har givet os teknikker at arbejde videre med og noget at tænke over.
Når vi har allermest brug for venlighed
Mindfulness og compassion som redskaber til stressreduktion

Vi kan have en tendens til at angribe os selv, når vi allerede er udfordret. Denne workshop vil sætte lys på, hvordan Mindfulness og Self-Compassion kan vise os alternative veje at følge i svære og stressede situationer.
(Et dybere fokus på omsorgsgiver-træthed er også muligt i denne workshop)
En undersøgelse fra 2017 offentliggjort i Health Psychology Open* viste, at mennesker, der har højre niveau af self-compassion - dvs. som møder sig selv som en god ven i vanskelige situationer - håndterer stress bedre.
Varighed: fra 2-6 timer
Pris: DKK 9.995-14.995 ekskl. moms
For mere information og andre self-compassion foredrag - klik her
Tak for en berigende eftermiddag i fredags! Du efterlod os alle rolige, afslappede og veltilpasse efter nogle gode oplæg og afstressende øvelser. Du er meget nærværende og autentisk, hvilket smitter og giver lyst til at praktiserer lidt af det du kan.
~Jeanette, MindFlex
Det var en fantastisk rejse, vi var på i mine øjne. Du foldede temaerne vel ud, og med din både blide og empatiske måde og samtidig skarpe syn på mindfulness fik du deltagerne helt med. Du skabte et åbent og fortroligt rum, alle følte sig tilpasse i.
~ Barbara,
Selvhjælpskordinator
Taknemmeligheds-workshop
Taknemmelighed til at øge velvære og robusthed

Taknemmelighedstræning kan være en af de største veje til mere velvære. Det kan være en sand hjerteåbner, og forskning viser, at taknemmelighedstræning kan give os mere energi, styrke immunforsvaret, øge andelen af positive følelser, gøre os mere rummelige og hjælpe på nattesøvn med videre.
Taknemmelighed er den sikre vej til mere velvære og til et liv, hvor glasset oftere er fyldt.
Kom med til et hjertevarmt arrangement med Dorte Olivarius Koustrup, forfatter og indehaver af Mind the Busy Mind, hvor vi sætter fokus på taknemmelighed som en praksis, der kan bringe mere mildhed, styrke og ro ind i livet...
I workshoppen vil du blive guidet gennem enkelte øvelser, der:
Viser dig en nænsom måde at træne taknemmelighed på
Hjælper dig med at se dine egne ressourcer og kaste lys på egne evner
workshoppen vil indeholde øvelser, refleksioner og små guidede meditationer.
Varighed: 45 min. til 2 timer
Pris: DKK fra 4,665,- til 9,995- ekskl. moms

At give slip på historier om os selv og andre
- hvordan tanker kan spænde ben for os
Ofte bærer vi rundt på historier – om hvem vi selv er, hvad andre tænker om os, eller hvordan tingene burde være. Nogle af disse historier kan være kærlige og støttende, mens andre kan holde os fast i fortidens oplevelser, i gamle mønstre og i begrænsninger. De kan føles som sandheder, men i virkeligheden er de blot tanker, der kommer og går. Når vi kaster lys på dem og ser, hvordan de påvirker os, opstår der et valg: vi behøver ikke at følge dem. Bare det at opdage: ”Aha, det er en tanke – ikke nødvendigvis virkeligheden” kan skabe en lethed og en lille åbning.
Men at give slip er ikke altid et spørgsmål om viljestyrke. Nogle gange er vi nødt til først at give plads. At lade de svære tankerækker og følelser være der, uden at skubbe dem væk eller dømme os selv for at have dem. Det er det, vi kan kalde letting be – en nænsom villighed til at møde os selv dér, hvor vi er. Først i den åbenhed kan letting go ske naturligt.
At give slip handler derfor ikke om at slette vores tanker eller undertrykke vores følelser, men om at ændre vores forhold til dem. At se dem som bølger, der kommer og går. Når vi møder dem med blidhed, giver vi os selv mulighed for at leve lidt friere, lidt lettere og med mere venlighed – både over for os selv og andre.