Morning Meditations
Bogforedrag
Sig mig, er det din onkel der er død?
- Flugten, der øger frygten
Hvordan selvkritik og stress kan vokse, når vi flygter fra ubehag og falde til ro, når vi møder os selv med omsorg, venlighed og forståelse
Flugten der øger frygten...?
Dorte har udgivet bogen ”Sig mig, er det din onkel, der er død? – flugten, der øger frygten”. Her viser hun, hvordan hun langsomt gennem mindfulness- og selvomsorgstræning lærer at møde og rumme frygten – frygten for at miste, for at blive syg og for at ende samme sted, som hendes far og søster, der begge begik selvmord. Bogen indeholder både hendes egen beretning om de svære tanker og følelser samt konkrete redskaber, som hun underviser i og benytter.
Dorte håber, at hendes historie og erfaringer kan være med til at skabe forståelse samt hjælpe andre, der har det svært.
I dette her foredrag vil du høre lidt om Dortes rejse, samt blive introduceret for refleksioner, der:
1) træner dig i forholde dig anderledes til dine tanker og følelser, så du ikke bliver forført af disse
2) viser dig en omsorgsfuld måde at møde dig selv på, når du er udfordret, så du ikke øger dit stressniveau
3) Inspirerer dig til at vende dig mod lyset og glæden og dermed øge dit velvære
Foredraget indeholder både reflektioner og kortere perioder med stilhed.
Dorte ønsker, at du går derfra med en intention om at huske at møde dig selv venligt, når du er udfordret:
”Hvis man har det svært, skal man ikke mødes med kritik og dom, men med omsorg, kærlighed og forståelse”
~ Dorte Olivarius Koustrup
Udtalelser efter foredrag:
Tak for et rigtig godt foredrag/oplæg i går i Viborg. Hvor er du et skønt, inspirerende og hjertevarmt menneske, der nåede helt ned på bagerste række. Fedt at du tør udfordre til stilhed og meditation på trods af, at der sidder skeptikere mellem os lyttere. Jeg mærkede din varme, rummelighed og inspiration helt ind i hjertet. TAK ❤️
~ Anne Løhde Rask
Sidder i min sofa efter et fantastisk foredrag med dig. Wau, hvor var du bare fantastisk til at formidle. Jeg kunne mærke hvert et ord helt ind i mit hjerte. Det var så fint, nærværende og autentisk.
~ Lone Haarhøj Tollak
Udtalelse fra Ry Bibliotek:
Det var en fin og hjertevarm aften, hvor Dorte fortalte om sit liv og sin bog. Hun fortalte også om, hvordan mindfulness- og selvomsorgstræning kan hjælpe os til en mere konstruktiv måde at tackle udfordringer i livet på.
Undervejs guidede hun deltagerne igennem forskellige øvelser i mindfulness og selvomsorg på en nænsom og uhøjtidelig måde.
Det var meget rørende og gjorde et stort indtryk at høre Dorte fortælle sin historie. Hun var meget nærværende og imødekommende og formåede at skabe en rigtig god balance - både mellem det private og det almene og mellem teori og praksis.
Hun har en stor viden om og erfaring med emnet og kunne blandt andet fortælle om mange undersøgelser, der bekræfter at denne tilgang har en mærkbar effekt.
Jeg vil varmt anbefale andre til at booke - eller deltage i - Dortes foredrag.
~ Gunna Grøn, Bibliotekar, Ry Bibliotek
Du kan købe bogen ved at klikke på linket her