Morning Meditations
Talk/workshop:
Mulige foredrag - se nedenfor:

Self-compassion workshop:
Fra selvkritik til self-compassion
Mange af os har en tendens til at blive vores egen værste kritiker, netop når vi har allermest brug for støtte. Den indre dialog kan blive hård, fuld af bekymringer og selvbebrejdelse – især når vi begår fejl, står midt i udfordringer eller føler os pressede.
I denne workshop sætter vi fokus på at finde frem til vores indre ven frem for den indre dommer. Du bliver introduceret til metoder, der kan hjælpe dig med at møde dig selv med omsorg og venlighed. Vi udforsker, hvordan mindfulness og self-compassion kan blive vigtige redskaber til at skabe mere ro, selvforståelse og styrke i hverdagen.
Dorte Olivarius Koustrup, forfatter og indehaver af Mind the Busy Mind, fortæller og illustrerer, hvordan vi gennem mindfulness- og self-compassion-træning kan reducere selvkritik, tankemylder og vores stress-niveau.
Med udgangspunkt i bl.a. personlige erfaringer illustrerer Dorte redskaber, som kan anvendes i udfordrende situationer, når vi har det svært og/eller er hjemsøgt at kritiske tanker.
I denne workshop introduceres øvelser, der:
Hjælper dig med at være til stede i nuet og forholde dig anderledes til dine tanker og følelser, så du ikke bliver forført af disse
Viser dig en omsorgsfuld måde at møde dig selv på, når du er udfordret, så du ikke øger dit stressniveau
Workshoppen indeholder både refleksioner, øvelser i mindfulness og self-compassion samt kortere perioder med stilhed undervejs.
"Tak for en berigende eftermiddag i fredags! Du efterlod os alle rolige, afslappede og veltilpasse efter nogle gode oplæg og afstressende øvelser. Du er meget nærværende og autentisk, hvilket smitter og giver lyst til at praktiserer lidt af det du kan"
~Jeanette, MindFlex
Om Dorte - du kan læse mere her
Dorte Olivarius Koustrup er forfatter til bogen “Sig mig, er det din onkel der er død?”, foredragsholder og indehaver af Mind the Busy Mind. Med både dyb faglighed og et varmt nærvær har Dorte siden 2015 guidet mennesker fra stress og tankemylder til en mere støttende og venlig måde at være i livet på. Hun er uddannet MBSR lærer fra Aarhus Universitet, certificeret underviser af Awakening Joy fra James Baraz, Berkeley USA, samt Mindful-Self-Compassion-lærer fra Center for Mindful Self-Compassion, San Diego, USA.
Self-compassion Workshop 2
Kunsten at blive hjemme, når vi er der for andre
Hvordan vi kan sikre selvomsorg, når vi er der for andre...?
I denne workshop vil vi udforske, hvad der sker, når vi føler os overvældede og udfordres i processen med at tage os af andre. Vi kan til tider have en tendens til at angribe os selv, når vi bliver overbelastet og har det svært - det kan være via en hård indre dialog, bekymringer eller selvbebrejdelser.
I denne workshop har vi fokus på at finde frem til vores indre ven i stedet for vores indre fjende. Vi træner at møde os selv omsorgsfuldt og venligt, når vi er på vej ind i et stormvejr. Alt i alt vil vi udforske, hvor hjælpsomt det kan være at bringe bevidstheden og selvomsorgen i spil.
.
Workshoppen ledes af Dorte Olivarius Koustrup, grundlægger af Mind the Busy Mind. Hun vil guide os gennem mindfulness- og selvomsorgsteknikker, som vi kan bruge i pressede situationer. Dorte vil illustrere, hvordan du kan møde dig selv med støtte, når du står over for vanskeligheder.
Denne workshop vil indeholde self-compassion øvelser samt korte perioder med stilhed.
"Det var en fantastisk rejse, vi var på i mine øjne. Du foldede temaerne vel ud, og med din både blide og empatiske måde og samtidig skarpe syn på mindfulness fik du deltagerne helt med. Du skabte et åbent og fortroligt rum, alle følte sig tilpasse i"
~ Barbara, Selvhjælpskordinator
stå fast i kaos - kan vi det?
Hvad gør vi, når vi bliver udfordret og presset på den ene eller anden måde? - noget, der øger presset, eller noget der mindsker dette?
Jeg kan f.eks. finde på at tømme en pose chips i turbofart, når jeg mærker uro og tankemylder efter at have stået i en udfordrende situation.
Men hjælper chipsposen?
Eller at distrahere os selv?
At løbe fra problemet?
At give andre skylden for ubehaget?
Eller er der en anden vej, der kan hjælpe midt i det hele/kaos’et, så vi ikke bliver drænet og tyr til chipsposen?
Det undersøger vi i foredraget “Stå fast i kaos - kan vi det?”
Emner vil være:
At stå midt i kaos
Nu'et som et anker
Mindfulness og Self-compassion som et værktøj
Workshoppen indeholder både øvelser/reflektioner og kortere perioder med stilhed.
At vække glæden
Ro og velvære ved brug af mindfulness og compassion
- stressreduktion, velvære, ro og glæde
Fokus vil være at øge velvære via:
At stoppe op, være mindful og ikke at stige på tanketoget
At være i nu'et, hvor vi - som forskning viser - er mest glade
At træne hjernen i at få øje på behag
At træne taknemmelighed
At huske venligheden i udfordrende situationer, så tanker og følelser ikke tager over
Workshoppen vil indeholde foredrag, refleksioner, perioder med stilhed og øvelser, der kan hjælpe med at opdyrke mere glæde og velvære i hverdagen - også på arbejdspladsen.
Formål: at få mere velvære og glæde hverdagen.
Mindfulness
Hvad er Mindfulness? ..og hvordan kan vi drage fordel af det?
Adskillige videnskabelige artikler viser, at mindfulness forbedrer mental og fysisk velvære og reducerer kronisk smerte. Mindfulness kan afhjælpe mange af vores stressrelaterede problemer. Dorte vil introducere jer til mindfulness, fordelene ved at praktisere det, hvad forskningen viser, samt hvad mindfulness har gjort for hende.
Der vil blive være øvelser/reflektioner og kortere perioder med stilhed undervejs i workshoppen.
Stresshåndtering via mindfulness og compassion
Mulige emner:
- Bevidsthed/mindfulness som udgangspunkt for stresshåndtering
- At stige af tanketoget - sindet der hindrer glæde
- At kultivere hensigtsmæssige sindstilstande og reducere uhensigtsmæssige
- Hjælper ruminering? Stresshåndtering ved hjælp af mindfulness og self-compassion
- Forskning: Stress og hjernen
Der vil blive indlagt et par mindfulness øvelser undervejs
At give slip på historier om os selv og andre
- hvordan tanker kan spænde ben for os -
Ofte bærer vi rundt på historier – om hvem vi selv er, hvad andre tænker om os, eller hvordan tingene burde være. Nogle af disse historier kan være kærlige og støttende, mens andre kan holde os fast i fortidens oplevelser, i gamle mønstre og i begrænsninger. De kan føles som sandheder, men i virkeligheden er de blot tanker, der kommer og går. Når vi kaster lys på dem og ser, hvordan de påvirker os, opstår der et valg: vi behøver ikke at følge dem. Bare det at opdage: ”Aha, det er en tanke – ikke nødvendigvis virkeligheden” kan skabe en lethed og en lille åbning.
Men at give slip er ikke altid et spørgsmål om viljestyrke. Nogle gange er vi nødt til først at give plads. At lade de svære tankerækker og følelser være der, uden at skubbe dem væk eller dømme os selv for at have dem. Det er det, vi kan kalde letting be – en nænsom villighed til at møde os selv dér, hvor vi er. Først i den åbenhed kan letting go ske naturligt.
At give slip handler derfor ikke om at slette vores tanker eller undertrykke vores følelser, men om at ændre vores forhold til dem. At se dem som bølger, der kommer og går. Når vi møder dem med blidhed, giver vi os selv mulighed for at leve lidt friere, lidt lettere og med mere venlighed – både over for os selv og andre.