top of page

Meditationsgruppe, opstart torsdag den 10. april, 2025

Mindfulness og taknemmelighed

89b40c_ea8efa3323ce45bb8fda64e98adb21ec~mv2.jpg

Har du lyst til at praktisere taknemmelighed og meditere sammen, så er denne meditationsgruppe noget for dig ...

Taknemmelighedstræning kan være en af de største veje til mere velvære. Det kan være en sand hjerteåbner og studier viser, at taknemmelighedstræning kan give os mere energi, øge andelen af positive følelser, gøre os mere rummelige og hjælpe på nattesøvn med videre.

 

En måde at træne taknemmelighed på er at anvende mindfulness og kaste et lys på det, vi allerede har. På det, der fungerer i vores liv, i stedet for at følge hjernens negativitets-tendens, som ofte har fokus på det, der ikke fungerer, og det vi mangler/gerne vil have mere af. Det er jo desværre ofte sådan, at det først er, når vi mister noget eller nogen, at vi indser, hvor betydningsfuldt det har været.

Taknemmelighed kan dog være svært at praktisere, når vi er fanget af tanker og følelser, og taknemmelighed skal aldrig forceres. Vi kigger således også på, hvordan vi kan møde os selv, når taknemmelighed ikke er at finde i øjeblikket.

Praktisk Information

Vi mødes fire gange, mediterer sammen og træner taknemmelighed. Tanken er, at vi løbende fra gang til gang praktiserer taknemmelighed. I får hver gang nye øvelser, som I skal arbejde med hjemme.

Emner: 

1) Taknemmelighed og intention

2) Taknemmelighed og fokusskifte

3) Taknemmelighed i relationer

4) Taknemmelighed som en hjertevarmer

 

Datoer: 

Torsdag den 10. april

Torsdag den 24. april

Torsdag den 1. maj

Torsdag den 8. maj

Tidspunkt:

Fra 10:00-11:15

Sted: 

Strandvænget 15

2100 København Ø

Pris:

kr. 995,-

Der pålægges moms ved tilmelding via virksomhed

Tilmelding:

Dorte@mindthebusymind.dk (klik på emailen)

Hvordan foregår det?

Jeg kommer hver gang med lidt inspiration omkring taknemmelighed, guider en meditation, og vi deler vores erfaringer sammen. Afslutningsvist bliver I introduceret for en øvelse, som I skal praktisere til, vi mødes igen.

"Be grateful for your life, every detail of it, and your face will come to shine like a sun, and everyone who sees it will be made glad and peaceful. Persist in gratitude, and you will slowly become one with the Sun of Love, and Love will shine through you its all-healing joy"
~ Andres Harvey

bottom of page