Morning Meditations
1 til 1 - Samtaler med unge
- træning i self-compassion, mindfulness og i at vække glæden i livet
Måske oplever du, at din barns tanker tager overhånd – måske er ”bekymringstanker”, og ”hvad-nu-hvis” tanker, ”hvad-tænker-andre-om-mig” eller andre forstyrrende tanker på besøg.
Den individuelle træning med teenagers hjælper dit barn med:
-
At få et bedre forhold til sig selv og sine negative tanker
-
At behandle sig selv lige så venligt, som han/hun vil behandle en kær ven, som stod i en lignende sitation
-
At reducere stress
Jeg hjælper således teenagers - typisk i deres begyndende angstfase – der hvor du som forældrene endnu ikke er klar til at sende din datter eller søn til en psykolog, men dog føler noget må gøres.
Nedenfor finder du en udtalelse fra en mor med en datter, der havde svært ved at komme i skole:
”Det var utrolig svært at opleve min yngste datter stå i en situation, hvor angsten og modløsheden tog over i en sådan grad, at det var svært for hende at gennemføre en almindelig skoledag og mødes med sine veninder i fritiden. Jeg ville så gerne hjælpe hende, men følte mig magtesløs og indså ret hurtig, at min datter havde behov for professionel hjælp. Man kan undre sig over, at hverken skolen eller lægen kunne henvise til nogen med ekspertise indenfor området, og jeg er lykkelig for, at jeg blev anbefalet Dorte Koustrup fra Mind the Busy Mind gennem en veninde.
Min datter mødtes med Dorte én gang om ugen i en periode på ca. tre måneder. Allerede efter de første par møder, fik hun det mærkbart bedre, og fandt stor støtte i de redskaber, som Dorte gav hende til at håndtere ”angsten for angsten” og komme gennem skoledagen. I dag er min datter heldigvis glad igen, og jeg oplever, at forløbet med Dorte har gjort hende stærkere og bedre rustet til at klare de nedture, hun som teenager uundgåeligt vil støde på i fremtiden. Jeg er for evigt taknemmelig og vil på det varmeste anbefale Dorte Koustrup til alle, der har behov for professionel hjælp til at guide deres teenager igennem en svær periode præget af angst”.
Samtalerne afholdes på Østerbro, i ny og næ anvendes walk & talks og i enkelte tilfælde online-samtaler