top of page
Søg
  • Forfatters billedeDorte Olivarius Koustrup

At bryde bekymringscirklen

At bryde en bekymringscirkel er ikke nødvendigvis let. Men en opmærksomhed på tanker og krop kan hjælpe, så den ene tanke ikke tager den næste, og muligt ubehag i kroppen ikke sætter yderligere tanker i sving.


"Neurons that fire together wire together"

~ Donald Hebb


Bekymring er en naturlig reaktion på forandringer, stressede situationer og udfordringer, vi møder på vores vej, og er som sådan ikke noget, vi behøver at gøre meget ved, hvis bekymringen naturligt forsvinder igen. Vi skal dog være opmærksomme, hvis bekymringen bliver til en overbekymring, og sindet konstant er på arbejde. Hjerneforskere har nemlig fundet frem til, at vi begynder at opbygge en vane, når vi har samme slags tanker og reaktioner igen og igen. Det vil sige. at vi danner "bekymringsnetværk i hjernen" og således "bliver bedre" til at bekymre os.


Når vi er bekymrede, er vi ofte også frygtsomme, sammensnørede og stressede på en måde, der ikke er godt for vores krop, vores relationer og vores liv. Vi lever i en verden styret af vores tanker, og vi åbner derfor ikke op til nu’et og de muligheder, lys og glæde, der også er en del af livet.


For mig personligt har mindfulness og i endnu højere grad egenomsorg (self-compassion) været (og er stadig) den størst hjælp, når bekymringerne tager over. Jeg kan i perioder bekymre mig en del (specielt hvis jeg er kommet ud af min meditationspraksis!), og har her behov for at bruge nu'et og venligheden som et anker. Bare en sætning som "Dorte, du grubler jo", kan stoppe grublerierne og få mig til at kigge op og se, hvad der sker omkring mig; mærke brisen på mine kinder, høre lydene omkring mig og give min hund et par kærlige bevidste strøg. Når bekymringerne er mere voldsomme, har jeg behov for at gøre brug af kroppen; mærke bekymringen i kroppen og eventuelt lægge en venlig, varm hånd på anspændtheden. Og herefter tilbyde mig selv de samme støttende ord, som jeg ville tilbyde en ven, der stod i samme situation, eller bare spørge mig selv "Hvad har jeg behov for lige nu - hvad længes jeg efter at høre?". Og så kan sætninger som "det hele skal nok gå" ,"jeg er her for dig", "du er god nok" eller "jeg holder af dig" opstå helt spontant. 


Nedenfor har jeg indsat en øvelse/meditation "At bryde tankemylderet", som gennemgår tre steps: 


 1) mindfulness på tanker, 2) opmærksomhed på kroppen og 3) venlighed/egenomsorg.


Jeg vil elske at høre om din oplevelse, hvis du prøver øvelsen.


Mange kærlige sensommer-hilsner fra Dorte


Ps. Hvis du gerne vil prøve kræfter med at bryde bekymringerne, kan du også vælge at tilmelde dig online-workshoppen "At bryde bekymringscirklen og vende sig mod lyset", som jeg tilbyder via Depressionsforeningen tirsdag den 17. september fra 19-20. Alle er velkomne, workshoppen er gratis og finansieret af Depressionsforeningen. 

Du finder linket til tilmelding nedenfor.


Arrangementer:


Online workshops

Arrangeret af Depressionsforeningen

Alle kan deltage!


Tirsdag den 27. august

Mød dig selv med omsorg og forståelse, når du er udfordret


Tirsdag den 3. september

Hvordan kan vi forholde os anderledes til tanker og følelser


Tirsdag den 17. september

At stoppe bekymringscirklen og vende sig mod lyset


Tilmelding her

..........


Individuelle samtaler

 Fra stress og tankemylder til omsorg og ro


Du kan læse mere om individuelle samtaler her

(Online-samtaler tilbydes også)


Sig mig, er det din onkel der er død?


Du kan købe "Sig mig, er det din onkel, der er død?" online i alle boghandlere - bl.a. her hos saxo.com og låne den på bibliotektet. Hvis du gerne vil høre mere, kan du lytte til en podcast om bogen her


TIL DIG

Meditation

At bryde bekymringscirklen


PS. Hvis du oplever, at der kommer reklamer midt i meditationen, kan du også finde den her på hjemmesiden  Den er nederst på siden.

Meditationen er inspireret af Tara Brachs undervisning i at bryde bekymringer




 

37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page