Jeg underviser pt. i et kursus, hvor deltagerne øver sig i at fremkalde den indre støttende og vise stemme. Altså at lære at lytte til en indre ven i stedet for en indre fjende. Den indre ven, der tror på os, viser os vejen, støtter os konstruktivt og ser muligheder i henhold til at løse forskellige problemstillinger. Den indre fjende vækker omvendt vores frygt og har en tendens til at skabe panik og kortsigtede løsninger. Den tager ofte beslutninger baseret på frygt, hvor den indre ven i højere grad tager beslutninger baseret på tillid, ro og fred. The voice of wisdom, that inner guide, is hard to hear when the mind is filled with distractions, conflicting desires, and self-doubts. A deeper wisdom is always available. It might be covered in a lot of static, but it is here, and we hear it when we drop into being present, when we get past all the noise, relax our grip and tune it to the clarity that arises from stillness within” ~ James Baraz i ”Awakening Joy - 10 Steps to Happiness” At finde frem til den indre vise stemme og tage de beslutninger i livet, der gør os godt, er lettere, når vi kan praktisere bare “at være” i stedet for “at gøre” hele tiden. Når vi har travlt, hører vi ikke den indre vise stemme og ser de tegn omkring os, der prøver at hjælpe os på vej. Det kræver stilhed og ro, så vores beslutninger ikke tages med udgangspunkt i frygt i stedet for visdom. Nogle gange opleves visdommens stemme som en indre stemme - en klar, omsorgsfuld og forstående stemme med et venligt toneleje. Andre gange får vi en besked - det kan være via en bøn, fra en ven, en lærer eller lign. En måde at lære at lytte til din indre vise stemme på, kan være via James Baraz’ øvelse “Setting up a New Ring Tone”. Hans øvelse ses nederst på siden sammen med meditationen ”Beroligende berøring", hvor der til sidst i øvelsen også er mulighed for at komme i kontakt med den indre støttende stemme. Jeg håber, du får en fantastisk sommer! Her satser jeg på, at den diskusprolaps, som har drillet mig de sidste par måneder, forsvinder i sommerens sol og varme. Mange kærlige sommerhilsner fra Dorte Ps. Nederst på siden finder du - som altid - lidt information om kommende arrangementer:
1) Meditations- og studiegruppe "At vække glæden", som starter den 27. august, hvor vi 10 gange mødes om formiddagen (en gang om måneden), mediterer sammen og gennemgår James Baraz bog "Awakening Joy".
2) 6 ugers online-kursus i self-compassion og glæde med undertitlen fra selvkritik til self-compassion med opstart tirsdag den 17. september (fra 17-19), som du kan læse mere om her. Her øver vi os bl.a. i at finde den indre støttende stemme.
Arrangementer
Meditations- og studiegruppe
Opstart tirsdag den 27. august
Har du lyst til at kultivere den indre glæde og blive inspireret til at holde af dig selv, lige som du er, så er denne meditations- og studiegruppe måske for dig. Vi mødes den sidste tirsdag hver måned fra 9:30-11:00, mediterer sammen og gennemgår bogen "Awakening Joy". Jeg kommer med en inspirationssnak hver gang, og vi deler vores erfaringer sammen. Du kan læse mere og tilmelde dig her (https://da.mindthebusymind.dk/meditations-og-studiegruppe)
6 ugers self-compassion
Fra selvkritik til self-compassion
Opstart den 17. september kl. 17-19
Hvis du gerne vil lære at være mindre hård ved dig selv (måske endda behandle dig selv lige så venligt, som du behandler en god ven), finde mere ro og glæde, så er dette kursus noget for dig. Der arbejdes løbende med at opdyrke mildhed, robusthed samt at stige af tanketoget. Du kan læse mere og tilmelde dig her (https://da.mindthebusymind.dk/6-week-mindful-self-compassion)
Individuelle samtaler
Fra stress til omsorg og ro
Du kan læse mere om individuelle samtaler her (Online-samtaler foretages også)
Sig mig, er det din onkel der er død?
Du kan købe "Sig mig, er det din onkel, der er død?" online i alle boghandlere - bl.a. her hos saxo.com og låne den på bibliotektet. (Du kan læse mere om bogen her)
Til dig
Øvelse: Setting up a new ringtone
Udarbejdet af James Baraz
Jo mere vi praktiserer bare "at være" og lytte til sandheden indeni, jo lettere bliver adgangen til vores indre visdom. Du kan eventuelt prøve følgende øvelse:
1. Tænk tilbage på en god beslutning, du har taget i dit liv.
2. Prøv at huske det øjeblik, hvor din beslutning blev klar for dig. Hvordan vidste du, at det var den rigtige ting at gøre? Hvilken følelse/følelser oplevede du, og hvad var fornemmelsen i din krop? Stemmelejet?
3. Hver gang du tager en god beslutning, skal du huske at være opmærksom på din oplevelse; hvordan føles det at tage en rigtig beslutning (følelsen i kroppen af rigtighed og evt. en lettelse i dit hjerte). Lær at vide, hvordan det føles.
Se om det er muligt for dig at være stille og komme i ro (”at være” i stedet for ”at gøre”), hver gang du skal tage en vigtig beslutning, og via stilheden evt. få adgang til, hvad visdommens stemme forsøger at fortælle dig.
Enjoy!
Meditation:
Beroligende berøring og støttende ord
PS. Hvis du oplever, at der kommer reklamer midt i meditationen, kan du finde den her også https://da.mindthebusymind.dk/danish-danske-meditationer
Comments