Måske kender du til fornemmelsen af ikke at høre til i øjeblikket; det kan være til en fest, i en job-situation, til et arrangement eller blandt venner/familie... Jeg var for nylig på en familie-weekend, hvor jeg i et kort øjeblik mærkede fornemmelsen af ikke at høre til; fornemmelsen af at være anderledes, ikke være en del af fællesskabet. Jeg tåler ikke særlig godt alkohol og spiser lidt "halv-mærkeligt" grundet mit stofskifte. Da der jo ligger meget socialt i det at spise og drikke sammen, kan det i ny og næ være let at komme til at føle sig lidt udenfor, når man ikke er med på den vogn. Men her er det så, at jeg er så utrolig glad for, at mindfulness og self-compassion er blevet en del af mit liv! Hvis vi ikke er opmærksomme på de tanker og følelser, der opstår i en sådan situation, kan vi selv være med til at gøre situationen endnu værre via vores tankevirksomhed - a'la "jeg hører ikke til her", "hvorfor bruger jeg min tid sammen med disse mennesker" "de kan ikke lide mig" "de synes, jeg er for meget" ,"hvorfor spiser du ikke bare det samme som de andre!" etc. etc. Dvs. at vi har brug for mindfulness til at se vores tanker og bemærke vores følelser, og hvad disse er ved at gøre ved os. Vi kan hurtigt komme til at isolere os og tage afstand til de andre - enten bevidst eller ubevidst. Vi kan komme til af føle os forkerte, anderledes og vores tankerække bekræfter os i dette, hvis vi ikke er opmærksomme på disse. For mig var det da rødvinen blev åbnet, og da der var bestilt mad, (jeg ikke kunne tåle:-)), at tankerne og en snert af tristhed meldte sig. Jeg mærkede et lille stik i hjertet; en fornemmelse af ikke at høre til, ikke at blive taget hensyn til (som jeg faktisk slet ikke ønsker!), og jeg kunne mærke, hvorledes tankerne satte i sving og i et splitsekund prøvede at gøre situationen værre, end den reelt var. Heldigvis har jeg jo ret så mange værktøjer, og jeg valgte at gå ud på toilettet og anvende et af disse; Compassionate Break eller Venlighedspause, som vi i Mindful Self-Compassion Foreningen, kalder den på dansk. Venlighedspause: Først lagde jeg hånden på hjertet (det er faktisk sådan, at når vi giver os selv en beroligende berøring, så udløses der oxytocin. Det kan jeg fortælle nærmere om en anden dag), jeg fornemmede varmen fra hånden mod hjertet og begyndte herefter at gå igennem de tre punkter, som venlighedspausen indeholder, og som er med til at definere begrebet self-compassion: 1) Mindfulness; at se og bemærke, hvad der er til stede lige nu på en ikke-dømmende måde. Jeg sagde således følgende til mig selv: "At føle sig anderledes/ikke at være en del af fællesskabet er på besøg lige nu" 2) Fælles Medmenneskelighed; Vi har det med at isolere os, når vi oplever noget ubehageligt, og tænker måske vi er de eneste, der har det sådan. Under dette punkt sagde jeg således: "Du er ikke alene. Der er mange, der i ny og næ føler sig lidt udenfor" ,"Det er en del af livet at opleve dette i ny og næ" 3) Selv-Venlighed; her prøver man at være lige så venlig ved sig selv, som man ville være ved en ven, der stod i samme situation som en selv. Her sagde jeg: "Lad mig vide, at jeg hører til", "Lad mig lære at acceptere mig selv, som den jeg er" ,"Lad mig lære at være venlig ved mig selv" Jeg kunne mærke, hvordan tankestrømmen af "ikke-at-høre-til" stoppede. Jeg fornemmede en varme fra hånden og en hjertelighed og vidste med et jo godt, at selv om jeg har mine "mærkelige" drikke- og spisevaner, ja, så er familien jo glade for mig alligevel. Og vi fik en rigtig hyggelig aften! Vi er selv i stor udstrækning med til at danne vores liv. Vores tanker kan bilde os alt muligt ind, som jeg giver et lille eksempel på ovenfor. Måske synes famillien og mine venner/bekendte, at jeg er lidt besværlig, men sådan er livet jo i ny og næ. Vi bliver irriterede og frustrerede på hinanden, og vi kan ikke altid være enige og danne konsensus, selvom det føles godt. Men vi kan lære ikke at skabe en endnu større afstand fra nogle, som vi måske faktisk holder ret så meget af. Der var engang en meget klog mand, der sagde "With our thoughts we make the world" (~ Buddha), og det er der så meget sandhed i! Prøv eventuelt at gå igennem "Venlighedspausen" næste gang du oplever, at forstyrrende tanker, ubehagelig følelser eller andre udfordringer opstår. Husk at lave øvelsen, imens du forholder dig blidt og venligt til dig selv; tal' med en beroligende stemme og forvent ikke mirakler. Forestil dig bare, at du et kort øjeblik er omsorgsfuld mod dig selv. Dvs. at du laver øvelsen for at være omsorgsfuld overfor dig selv, ikke for at få følelsen til at gå væk. Hvis vi krampagtigt laver øvelsen, idet vi vil skubbe det ubehagelig væk, ja, så anstrenger vi os så meget, at øvelsen ikke virker. Så spring ud i det med mildhed, venlighed og evt. kærlighed... Du finder øvelsen "Venlighedspause" her: https://da.mindthebusymind.dk/danish-danske-meditationer samt på Mind the Busy Minds YouTube kanal.
Taknemmelighed
En anden måde at bryde en ubehagelig tankerække på er at ty til taknemmelighed. Det fortæller jeg mere om i nedenstående video, samt hvordan en taknemmelighedspraksis kan være med til at åbne vores hjerter og bygge nye neurale netværk i hjernen.
Enjoy!
Kh. Dorte