top of page
Søg
  • Forfatters billedeDorte Olivarius Koustrup

Et taknemmeligt hjerte

Jeg glædes stadig ved at tænke tilbage på fredag den 12. august, hvor en masse dejlige mennesker var samlet i min have for at fejre bogudgivelsen sammen med mig.

Det var enestående, og jeg mærkede en dyb taknemmelighed og kærlighed helt ind i kernen af min krop denne dag.

Det samme var gældende i, under og efter Awakening Joy workshoppen med James og Jane Baraz. James har sådan en afsmittende effekt, så glæden (og kærligheden) i rummet var

magisk både lørdag og søndag. Hvor end jeg kiggede hen, sad folk med et stort smil på læben. James og Jane Baraz kommer heldigvis til Danmark igen til august 2023, så du kan nå at få glæde af hans undervisning, hvis du missede det denne gang.


Taknemmelighed, glæde og derfra afspænding i kroppen er i det hele taget noget, jeg mærker oftere og oftere. Så der er helt sikker noget om, at hvad vi vander gror, eller hvad vi praktiserer forstærkes.


Hvis du har lyst til at arbejde mere med taknemmelighed, finder du sidst i brevet her en instruktion til at skrive et taknemmelighedsbrev til en, du holder af samt en meditation på taknemmelighed, som jeg før har sendt ud til jer.


I min bog Sig mig, er det din onkel der er død? finder du også et afsnit om taknemmelighed og forskellige øvelser, du kan gøre brug af, samt lidt om forskningen i taknemmelighed; om hvordan det faktisk påvirker vores velvære at træne taknemmelighed.


Du kan læse mere om bogen her

Her finder du både udtalelser om bogen, en anmeldelse samt et link til, hvor bogen kan købes. Den kan dog købes online hos de fleste boghandlere.


Taknemmelige og ydmyge hilsner fra Dorte




Gave


Som altid finder du også en gave nedenfor.

I denne måned er det en opfordring til at skrive et taknemmelighedsbrev til en du holder af samt en meditation med fokus på taknemmelighed.


God fornøjelse <3


Kommende arrangementer

Meditationsgruppe; At vække den indre glæde

- opstart tirsdag den 27. september og 9 måneder frem

Vi mødes éen gang i måneden, mediterer sammen og gennemgår James Baraz' bog "Awakening Joy". Jeg kommer med en inspirationssnak hver gang, og vi deler vores erfaringer sammen. Du kan læse mere her Specialpris kr. 1495,- for privatpersoner kr. 1869,- for virksomheder Hvornår: sidste tirsdag hver måned fra 9:30-11:00 Tilmelding: Dorte@mindthebusymind.dk



Gaver til dig

Taknemmeligheds-meditation og instruktion til et taknemmelighedsbrev



Taknemmelighedsbrev

  • Vælg en person, du er taknemmelig for – et familiemedlem, en ven, en mentor, en lærer, eller en anden – og skriv et brev til denne. Et brev, hvor du nævner alle de måder, personen har beriget dit liv på – altså hvad du er taknemmelig for ved personen

  • Du kan herefter vælge at sende brevet til personen eller endnu bedre læse brevet op for denne personligt eller via skype eller telefon

  • Hvis du ikke har lyst til at sende brevet, kan det stadig have en stor effekt for dig og dit velvære bare at skrive brevet (du kan evt. også skrive et brev til en person, der er gået bort, hvis du har lyst)

  • Og husk endelig at anvende Mindfulness; vær nærværende med den fornemmelse du oplever i kroppen, når du skriver, hvad du er taknemmelig for

Jeg har flere gange skrevet til mine undervisere, hvor taknemmelig jeg er for dem og for det, de har givet mig. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg er dem uendeligt taknemmelig for alt det, jeg har fået med og må bare skrive til dem. Det føles rart inden i, når jeg tænker på dem. Mit hjerte åbnes og taknemmeligheden skyller ind over mig. Jeg tænker, at det er en win-win situation. Jeg går ud i verden og smiler mere. Er mere taknemmelig, og måske de også bliver glade for mit brev. Du kan altid vælge, om du vil sende brevet eller ej. Bare det at skrive brevet, vil typisk gøre dig godt. Ps. Du kan læse mere om taknemmelighed og se forskellige taknemmelighedsøvelser i bogen, som kan købes her




115 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page