top of page
Søg
  • Forfatters billedeDorte Olivarius Koustrup

Hjertets dybeste instinkt


Compassion-træning kan hjælpe dig til mere glæde og kærlighed


Jeg vågner flere gange i løbet af natten. Bekymringstanker er insisterende på at være her. Jeg er træt, da jeg endelig står op og mærker, hvordan den manglende søvn påvirker mit humør. Jeg bliver lettere frustreret og irriteret på folk omkring mig, på debattører på de sociale medier, på politikere mv. Tanketoget kører afsted og får tændt godt op under mine følelser. Sneboldseffekten er startet, og jeg bevæger min længere og længere væk fra hjertet og væk fra den, jeg ønsker at være. Jeg er hjemløs. I hovedet. I tankerne. Mit fokus er gået fra hjerte til hjerne. Fra blødhed til hårdhed igangsat af den manglende søvn og bekymringerne. Kæberne er anspændte. Gummerne ømme. Åndedraget kort. Skuldrene spændte. Jeg har svært ved at komme i gang med arbejdet, selvom jeg har en deadline samme dag. En sms tikker ind. Min veninde fortæller mig, at hun ikke er helt på toppen, idet hun skal til en vigtig undersøgelse hos lægen og derfor naturligt er nervøs. Midt i hårdheden fra nattens manglende søvn og de frustrationer, som fylder i sindet, rettes mit fokus nu naturligt til hjertet. Jeg tænker på min ven, som er bange. Jeg lægger hånden på hjertet. Mærker hånden i kontakt med hjertet og giver mig selv en beroligende berøring, alt imens jeg tænker på min veninde og hendes kommende lægebesøg. (Når vi giver os selv en fysisk berøring, tapper vi ind til ”the mammalian caregiving system”, som skaber tryghed og forbundenhed til andre mennesker, og som udskiller oxytocin, der bl.a. er med til at berolige os) Med omsorg for min veninde og den beroligende berøring, flyttes mit fokus instinktivt tilbage til hjertet og væk fra hovedet. Væk fra bekymringerne og frustrationerne og ind i medfølelsen. "Hjertets dybeste instinkt er medfølelse" ~Helen Gamborg I tillæg ser jeg min veninde for mig og forstiller mig, at jeg sender styrke, lys og kærlighed til hende. Det føles rart. Den beroligende berøring støtter mig, og jeg mærker tydligt kontakten til og omsorgen for min ven, imens jeg forestiller mig, at jeg sender hende styrke, lys og kærlighed. Endnu en sms tikker ind. Det gik heldigvis godt hos lægen. At kultivere compassion for øget velvære Når du mediterer, kan du eventuelt afslutte meditationen med en videregivelse, som det kaldes på Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor jeg i weekenden har været på kursus. En videregivelse er lidt som forklaret ovenfor. Du forestiller dig, at du giver noget videre til folk, der kunne have behov for dette. Det kan være den ro, du selv har opnået i meditationen, og som du ved, andre kunne have glæde af, eller styrke, lys og kærlighed, som jeg "sendte" til min veninde. Der er flere undersøgelser - bl.a. foretaget af Dansk Center for Mindfulness på Århus Universitet, af Stanford Universitet og af Kristin Neff på Texas University mv., der viser, at compassion (medfølelse) kan trænes, samt allervigtigst; Det øger vores velvære! At træne compassion - dvs. at have medfølelse for og motivation til at lindre egen og andres lidelse - kan være ekstremt hjælpsomt for at gå fra hjerne til hjerte. Fra hårdhed til blødhed. Fra uro til ro. Det kan f.eks. trænes ved, at du forestiller dig, at du videregiver lys og kærlighed eller andet (ro, fred, styrke mv.) til andre (og til dig selv). Det kan have en enorm stor betydning for at opnå mere indre glæde og komme i endnu større kontakt med kærligheden og glæden til livet, til dig selv og omverdenen. Compassion træning - både overfor andre og overfor os selv er en del af kurset "Awakening Joy", som også omhandler glæde- og taknemmelighedstræning og meget mere. Hvis du, eller en anden du kender, kunne have lyst til at kultivere den indre glæde, er du velkommen til at deltage i forårets Awakening Joy kursus, som starter torsdag den 3. marts på Lyngby Hovedgade fra kl. 17:00-21:00 Du er også velkommen til at prøve meditationen/øvelsen "en beroligende berøring", som jeg har indsat nedenfor, og her finde frem til, hvor på kroppen du finder det mest behageligt at berolige dig selv. Det behøver ikke nødvendigvis at være hånden på hjertet, men bare lige der, hvor det føles rart for dig. Et sted som kan hjælpe dig med at finde hjem - til kroppen og nu'et.

Kommende arrangementer

Awakening Joy - mere glæde, færre bekymringer” starter torsdag den 3. marts, 2022, fra 17:00-19:00 Tidligere kursister siger: "Kurset føles selvkærligt - som en gave til mig selv" "November måned plejer at være en svær måned for mig at komme igennem, men i år har jeg været glad i november takket være kurset" "Dejlig atmosfære og kompetente undervisere, som er meget omsorgsfulde og udstråler den venlighed, de taler om" Du kan læse mere om kurset her: https://da.mindthebusymind.dk/awakening-joy




James Baraz i København Awakening Joy workshop, Lørdag og søndag den 20-21. august, 2022 Til august kommer selveste Mr. Awakening Joy, James Baraz, til København. Du kan læse mere om James og hans Awakening Joy workshop her: https://da.mindthebusymind.dk/james-baraz



Gave til dig Beroligende Berøring




43 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page