top of page
Søg
  • Forfatters billedeDorte Olivarius Koustrup

Opbygning af glæde og ro over sommeren

I de sidste samtaler og undervisninger inden sommerferien opfordrer jeg ofte folk til at bruge sommeren på at opbygge glæde og gode vaner. Hvordan kan man så gøre dette? 🍀Du kan starte ferien med at invitere ro og langsomhed ind. Gå langsomt. Spise langsomt. Tale langsomt. Lytte og være helt stille imens. Og eventuelt i ny og næ lytte til en meditation (f.eks. den du finder nedenfor "At blødgøre kroppen") 🍀Du kan starte dagen med at sætte en intention om at få øje på det gode omkring dig samt dvæle ved fornemmelsen. Det er vigtigt, at vi stopper op, når vi oplever noget behageligt og herefter marinerer i fornemmelsen i 15 sekunder, således at vi lærer at mærke og kende glæden inden i. Altså hvor i kroppen registrerer jeg glæden? Dette for at "netværk af glæde" dannes i hjernen. Vi skal nemlig gøre en ekstra indsat for, at de behagelige øjeblikke sætter sig fast i hjernen. Du kan bl.a. læse mere om dette i to tidligere blogs "Tilvalg af glæde" og "Jagter du lykken" 🍀Du kan støtte op om glæden ved at lave en "hvad-nærer-mig liste" og så vælge to til fire ting fra denne, som du kan nære dig med i løbet af din ferie. Og fortsætte efter ferien. 🍀Og så er det jo selvfølgelig altid en god idé at lukke lidt ned for mobilen og de sociale medier. Jeg slutter altid ferien af med en uges stilhedsretræte - igen i år ved Limfjorden med Helen Gamborg. Her har jeg slukket telefonen, og det gør mig SÅ godt. Mine sanser øges, og jeg får i højere grad øje på det gode omkring mig. Jeg skal virkelig tage mig sammen for at tænde mobilen igen. Nedenfor kan du læse lidt om sensommerens arrangementer og om de forfatterforedrag, jeg skal holde på forskellige biblioteker i løbet af efteråret. Og så er der stadig nogle enkelte pladser tilbage til workshoppen med James Baraz, som på fineste og kærligste vis deler ud af sin visdom om at kultivere glæde. Så hvis du starter ferien med at sætte en intention om at vælge glæden til og dvæle ved det gode omkring dig, vil det være sådan en fin afslutning at deltage i James Baraz` "Awakening Joy" workshop den 12. og 13. august på Østerbro i København ...eller alternativt deltage i et 8-ugers forløb "Awakening Joy - mere glæde, færre bekymringer", der starter torsdag den 28. september - også på Østerbro i København. Jeg håber, du får en fantastisk sommer. Mange sommerhilsner fra Dorte

...........................................


Arrangementer:

Awakening Joy workshop med James Baraz Lørdag og søndag den 12.-13. august

Arrangementet afholdes på Østerbro i København



Hvis du har lyst til at dykke mere ned i Awakening Joy programmet efter workshoppen i august, eller ikke kan deltage i august, får du her muligheden for over 8 uger at praktisere de forskellige øvelser. Vi starter torsdag den 28. september kl. 17-19


8-ugers Awakening Joy forløb Kursusstart torsdag den 28. september Du kan læse mere og tilmelde dig her








"Dejlig atmosfære og kompetente undervisere, som er meget omsorgsfulde og udstråler den venlighed, de taler om" ~ deltager på kurset i 2022


"Kurset føles selvkærligt - som en gave til mig selv" ~ deltager på kurset i 2022


................................................................


Foredrag/workshop med udgangspunkt i bogen

"Sig mig, er det din onkel, der er død?" 🍀Tirsdag den 13. september på Ry Biblioteket fra 19-20:30 🍀Tirsdag den 10. oktober på Øbro Bibliotek på Jagtvejen (Østerbro) fra 19-20:30 🍀Torsdag den 2. november på Struer Bibliotek fra 19-20:30


Hvad kan du forvente af workshoppen? Med udgangspunkt i personlige erfaringer illustreres konkrete redskaber, som kan være med til at skabe forståelse samt hjælpe, når vi er udfordrede. Du vil høre lidt om min rejse samt blive introduceret for reflektioner, der: 1) træner dig i forholde dig anderledes til dine tanker og følelser, så de ikke tager overhånd 2) viser dig en omsorgsfuld måde at møde dig selv på, når du er udfordret 3) Inspirerer dig til at vende dig mod lyset og glæden og dermed øge dit velvære Mit håb er, at du går derfra med en intention om at huske at møde dig selv venligt, når du er udfordret.


Du kan købe "Sig mig, er det din onkel, der er død?" online i alle boghandlere - bl.a. her hos saxo.com eller alternativt låne den på bibliotektet




Til dig Meditationen "At blødgøre kroppen"



44 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page