top of page
Søg
Forfatters billedeDorte Olivarius Koustrup

At finde ind til det indre guld

At anerkende egne kvaliteter


I midten af 1950érne i Bangkok under varme og tørke begyndte en kæmpe stor ler-buddha at krakelere. Da munkene kom for at inspicere buddhaen, lyste de med en lommelygte på de største revner. Hvad de så, overraskede dem. Dybt under det grå ler kunne de skimte guld. Ingen af munkene havde anet, at der inde i denne store ler-buddha var gemt en enorm solid buddha af guld. En guld-buddha. Det viste sig, at buddhaen seks hundrede år tidligere var blevet beklædt med ler for at beskytte den mod invaderende hære. Ligesom ler-buddhaen kan vi have en tendens til at beskytte os så meget, at vores indre guld-buddha gemmes væk. Vores indre godhed. Som børn er flere af os måske blevet kritiseret, ignoreret, misforstået, har mistet, og muligvis blevet misbrugt på den ene eller anden måde, hvilket kan få os til at tvivle på det gode inden i os. Når vi vokser op, tager vi muligvis samfundets og folks normer og domme på os, og prøver ihærdigt at tilpasse os flokken. Et helt basalt behov for at føle, at vi hører til og er en del af flokken. Men herved mister vi muligvis kontakten til vores sårbarhed, uskyldighed, godhed, kreativitet, tillid og vores beroligende hjerte. Vi gemmer guldet væk, imens vi søger anerkendelse fra andre, og bruger deres vurderinger til at finde frem til, om vi er gode nok, kloge nok eller har nok success. Vi kommer i processen længere og længere væk fra os selv, og den vi virkelig er. "en af de største årsager til lidelse er, at vi er kommet for langt væk fra den, vi virkelig er" ~ Helen Gamborg Inde i os alle gemmer der sig en guld-buddha. Inden i er vi alle fyldt med glæde, kærlighed, omsorg og tillid. Vi søger dog ofte glæden og kærligheden uden for os selv. Men kærligheden mærker vi jo i vores egen krop, når den er der. Den kan ingen tage fra os. Vi kan opleve den igen ved blot at tænke tilbage på dem, vi elsker og holder af. Eller ved at tage alle de dejlige smil ind, vi møder på vores vej. Alt i alt kan vi blive bedre til at kultivere den indre guld-buddha og finde frem til vores egen godhed inde bag de mange lag af ler. Vi kan f.eks. finde kærligheden inden i os selv, istedet for evt. at løbe forhippet rundt for at få den opfyldt andre steder. Vi kan lære at anerkende vores egne gode kvaliteter, så vi ikke i samme grad behøver anerkendelse fra andre, og vi kan komme til at tro på, at vi er gode nok præcis som vi er. At vi er nok. Tara Brach, en fantastisk psykolog og meditationslærer fra USA, har skrevet om ovennævnte i hendes bog "Trusting the gold" og kommer også med følgende øvelse, som du måske kan få lyst til at lave: 1) Tag én pause. Mærk dine fødder i kontakt med gulvet, sædet i kontakt med stolen og synk ind i dette øjeblik, dette nu og ind i hjertet. 2) Sig med en venlig og omsorgsfuld stemme "der er ikke mere at gøre lige nu". Det, jeg allerede gør, er nok. Jeg er nok" 3) Bemærk freden ved fornemmelsen af at komme hjem. Komme hjem til dig selv. Til dette øjeblik. Til at være nok. Til at tillade dig at være den, du er. Når mindreværd og utilstrækkelighed kommer anstigende, siger jeg ofte til mig selv "Dorte Olivarius Koustrup. Du er god nok, præcis som du er". Jeg gentager det igen og igen, indtil det stille og roligt synker ind. Der er flere måder at komme nærmere på guldet inden i dig. Til guld-buddhaen. Det kan f.eks. være ved at praktisere at anerkende dig selv for dine egne kvaliteter. Til en start kan du eventuelt tænke på en, du holder af - en ven, partner, bedsteforældre, mentor eller dit kæledyr - , og forestille dig, at du ser på dig selv igennem dennes øjne. Hvis du har lyst til at prøve kræfter af med at værdsætte dine egne kvaliteter - set igennem en andens øjne - kan du evt. prøve meditationen, som jeg har indsat nedenfor "at anerkende dig selv igennem en andens øjne" Du kan også vælge at deltage i workshoppen "Awakening Joy og Compassion", som afholdes lørdag den 13. november i Århus, hvor vi også kommer ind på dette emne. Her er stadig et par pladser tilbage. Yderligere er kultiveringen af det indre guld en del af kurset "Awakening Joy - mere glæde, færre bekymringer", som afholdes i Lyngby, og som starter igen i det nye år. Torsdag den 3. marts, 2022 fra 17:00-19:00

Kurset “Awakening Joy - mere glæde, færre bekymringer” afholdes pt. i Lyngby med 16 dejlige og engagerede personer. Da vi er blevet opfordret til endnu et forløb, har vi besluttet at afholde et i foråret også, hvilket vi glæder os meget til! Vi starter torsdag den 3. marts, 2022, fra 17:00-19:00 Du kan læse mere om kurset her: https://da.mindthebusymind.dk/awakening-joy Awakening Joy i Århus Hvis du bor i Århus, eller har lyst til at tage til Århus, vil du stifte bekendskab med det indre guld i workshoppen "Awakening Joy og Compassion", som løber af stablen lørdag den 13. november fra 9:00-16:00. Du kan læse mere her: https://da.mindthebusymind.dk/awakening-joy-and-compassion-worksh


Gave til dig Se dig selv igennem en andens øjne




139 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page