Jeg sidder og brokker mig over min underviser; hvor forvirrende hun er, hvor lidt jeg får ud af det. Hvordan jeg spilder min tid. Frustrationen mærkes i kroppen.
Min daværende mindfulnessterapeut siger til mig "Dorte, hvordan vil det være at have fokus på det, du kan tage med fra undervisningen, og så sætte den lidt mere kritiske side på standby?"
Jeg mærker forskellen næste gang, jeg er der. Jeg går ind ad døren med et sigte om at lede efter det gode i min underviser. Hun virker mindre usikker. Dog stadig lidt forvirrende. Men også meget vis og med hjertet det rette sted. Hun vil os det bedste. Jeg er mere opmærksom på det, hun siger. Jeg lytter mere og lærer mere i dag.
"Hvad vi vander gror" eller "hvad vi praktiserer forstærkes"
Når vi er på udkig efter det gode i andre, finder vi det i højere grad. Når vi har fokus på det, vi får med, lærer vi mere. Hvorimod når vi er på udkig efter andres fejl, mangler og utilstrækkeligheder, ja, så skal vi nok finde det!
I kender nok alle fornemmelsen af at komme ind i et lokale og blive kigget op og ned ad. Blive vurderet på en lidt mindre heldig måde. Og forskellen til at komme ind i et lokale, hvor der er højt til loftet, og folk kan rumme os på trods af vores skævheder.
Vi vokser. Paraderne falder. Vi er trygge og føler os bedre tilpas. Vi præsterer bedre og har det alt i alt bedre. Vi bliver den bedste udgave af os selv.
At lede efter det gode i andre er en god praksis. Karma-loven sættes i spil. Når vi ser det gode i andre, ser andre også i højere grad det gode i os.
En mulig sidegevinst er også, at vi med tiden bliver bedre til at se det gode i os selv. Når vi er mindre kritiske overfor andre, bliver vi nemlig også typisk mindre kritiske overfor os selv.
Når jeg underviser i "Awakening Joy - at vække glæden i livet" enten som et gruppeforløb over 10 sessioner, som en-dags workshop eller en-til-en, arbejder vi bl.a. med at se det gode i andre og i livet omkring os. Og mindst lige så vigtigt at lære at se det gode i os selv! At lære at omfavne os selv. Hele pakken. At holde af de gode såvel som de mindre gode sider af os selv.
James Baraz' (som er min underviser og ophavsmand til kurset "Awakening Joy" og forfatter til bogen af samme navn) favorit-praksis er at lede efter det gode i andre. I hans bog og undervisning er der rigtig mange gode øvelser, der alle har til sigte at vække vores glæde. Men hans favoritøvelse ud af de mange er altså at finde det bedste i andre.
James Baraz fortæller, hvordan denne praksis har hjulpet ham. I mange år går han rundt med ikke særligt høje tanker om sig selv. Han er i det hele taget meget usikker i andres selskab. Efter han begynder at lede efter det gode i andre, ændrer dette sig markant. Han oplever en lettelse, når han er sammen med andre og føler også, at andre i højere grad ser det gode i ham.
Det samme som min underviser for mange år siden muligvis oplevede, da jeg begyndte at lede efter det gode i hende. Hendes undervisning blev ihvertfald markant bedre.
Det er magisk. Virkeligt. Mærk efter. Vi får det alle meget bedre, når vi leder efter det gode i andre. Mærk forskellen inden i. Forskellen på at se det gode i andre og på at kristiskere dem og tale dårligt om det. Hvad føles bedst?
James Baraz kommer til København i august og afholder en Awakening Joy" workshop, lørdag og søndag den 14.-15.august. Han vil introducere dig til glæden; hvordan vi vækker denne samt glæden i at holde af os selv og andre og meget mere.
Det er sådan en velsignelse at være i James' selskab. Han ser det gode i dig. Han tror på det bedste i dig og så stråler hans varme og kærlighed ud i rummet til alle, han underviser.
James Baraz kommer til Danmark i august
Hvis du gerne vil opleve James Baraz, kan du tilmelde dig og læse mere om arrangementet her https://da.mindthebusymind.dk/james-baraz Der er et begrænset antal pladser grundet Corona afstandskrav (Såfremt vi af Corona-hensyn må aflyse, refunderes hele beløbet)
Hvis du ikke kan vente til august, kan du istedet vælge at deltage i en "Awakening Joy og Compassion workshop", som Anne Marie Beck og jeg afholder i Århus, lørdag den 29. maj fra 9:00-16:00: Inviter dig kæreste, ven eller veninde med til en dag i Glædens og Selvomsorgens tegn. Det bliver en dag med fokus på at vække glæden, at vælge lyset samt at finde det gode i dig selv og andre Du tilmelder dig her: https://da.mindthebusymind.dk/awakening-joy-and-compassion-worksh
Til efteråret afholder Anita Abel Hansen og jeg et "Awakening Joy" forløb over 10 uger. Undervisningen kommer til at foregå på Østerbro i Købehavn. Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://da.mindthebusymind.dk/awakening-joy
Gave til dig: Mit trygge sted
Som altid får du her en meditation, du kan lytte til: https://youtu.be/JKbxfkDkMYE
Her er fokuset på at finde dit trygge sted; at finde trygheden inde i dig. Når vi føler os trygge og godt tilpas, er det lettere at få øje på det gode i verden omkring os.
Med ønske om en dejlig forårsmåned.
Forårsknus fra Dorte
Comments